OK-jollestævne
I weekenden den 1.- og 2. juni afholder Nibe Sejlklub i samarbejde med Dansk Ok-jolle klub et ranglistestævne.
Vi forventer, at op mod 40 sejlere melder deres ankomst, sådan er det tit, når OK-sejlerne holder weekendstævne.
Sådan et arrangement er et af de grundlæggende, sportslige elementer i mange sejlklubber, og det kan det også blive i Nibe Sejlklub.
Vi har brug for dig
Det er klart, at det ikke arrangerer sig selv, så en arbejdsgruppe er i fuld gang med at udfærdige stævnedokumenter, skaffe
grej til at lave bane af, sikre officials til baneledelse og protestkomité, og mange andre ting.
Der bliver også brug for praktisk hjælp til at afvikle stævnet: Så har du lyst til at være med, er der både brug for hjælp på vandet ombord på dommer- og mærkebåde, samt på land, i kapsejladsbureau eller forplejning. Ingen forkundskaber er nødvendige, man skal bare have lyst til at opleve, hvordan det er at være med i denne del af sejlsporten.